20 155 056

Hypnose og hypnoseterapi

Naturen kasserer ikke noget, der virker! Og den hjerne, som udvikledes i krybdyr, fejlede ikke noget – den fungerede!

Så da krybdyr udviklede sig videre til de første pattedyr – så blev der stort set bare bygget en bedre hjerne udenpå.

Og senere blev der uden på den bygget en abehjerne og senere igen en menneske-hjerne – indtil den hjerne, vi har i dag: Stenalderhjernen!

Det lyder måske ikke ligefrem imponerende, at vi render rundt med en stenalderhjerne, men det er faktisk den hjerne, der har opfundet computeren, afdækket vores gener og næsten alle atomets bestanddele. Den har udtænkt teorier om superstrenge og kvantefysik.

Den har fløjet rumfartøjer til Mars, bygget fantastiske konstruktioner. Den har skabt de verdener, vi finder i bøger. Den skaber musik, malerkunst osv. Den forstår, indser, sammenligner, analyserer, fantaserer, filosoferer, mindes fortid, forestiller sig fremtid osv. Alt det, vi er bevidste om – og meget mere, vi er ubevidste om.

Den mere primitive del af hjernen kaldes ofte for krybdyr-hjernen. Den ligger inderst og nederst. Den styrer vore følelser. Og den styrer kroppens mange ubevidste funktioner. Det er i denne del af hjernen, vore sanse-indtryk kommer ind – fra lugtesans, smagssans, synet, hørelse og følesansen.

Nogle af sanseindtrykkene bearbejdes videre til den mere udviklede del af hjernen – hjernebarken. Det er her vi har den analyserende, mere bevidste intelligens.

Da krybdyrhjernen styrer vore kropsfunktioner, er det også den, der sørger for vores akutte overlevelse: Hvis vi lige skal til at krydse gaden og nogen ved siden af os råber: “Pas på!” – så sørger den for, at vores ben reagerer øjeblikkeligt. Og det gør den ved at undlade at sende høre-indtrykket ud i hjernebarken, så vi kan danne en mening det. Det gør den ved at reagere følelsesmæssigt – panik – og ved at overtage kropsstyringen. Og det er vældigt praktisk, for det forhindrer os i at blive kørt ned.Mindre praktisk er det, når krybdyrhjernen udvikler en fobi. Når fx blot et foto af en slange skaber panik. Så hjælper det ikke noget, at den klogere, mere bevidste del af hjernen fortæller os, at der er noget pjat at være bange for et billede. For panikken sidder i kroppen alligevel.Men krybdyrhjernen er en fin lille hjerne. Den værdsætter musik og forstår vittigheder og eventyr. Og i afslappede øjeblikke – i trance fx – kan den blive motiveret til at lære nye tankemønstre.

Contact Us

We're not around right now. But you can send us an email and we'll get back to you, asap.

Kan du ikk læse dette ? Skift teksten. captcha txt

Skriv dit søgeord og tryk enter